Billeder fra sommerudflugt 2017

Sommerudflugten gik i år til Vadehavscentret i Vester Vedsted hvor vi så på alt der omhandler vadehavet.

Vi kørte fra forsamlingshusets parkeringsplads kl. 13.00 i egne biler og der var 27 tilmeldte.

VADEHAVSCENTRET ligger lige ved Vadehavet, som er Danmarks største, fladeste og vådeste Nationalpark. Det er et enestående naturområde i Danmark, som blev udnævnt til Nationalpark i 2010. Men Vadehavet er ikke kun unikt i Danmark - det har status som Verdensarv. Samlet strækker vaderne sig 500 km langs den
 danske, tyske og hollandske kyst. Det dynamiske landskab, den biologiske rigdom og de mange trækfugle gør området til noget helt enestående. Selve bygningen er også helt specielt da den er tækket med strå også på de lodrette sider. Vi havde selv kaffe med, der måtte indtages i madpakkehuset i vadehavscentret.

Efter besøget på Vadehavscentret kørte vi til Blichers Kro i Tjæreborg hvor vi fik den traditionelle middag
der består af flæskesteg med rødkål og brune kartofler samt hjemmelavet is med frugter og efterfølgende kaffe.

Turen sluttede ca. 19.30 efter en god og spændende tur

Øvrige nyheder

Foreningens navn er V.Nebel Sogns Pensionist- og Efterlønsforening. Foreningen har hjemsted i Esbjerg Kommune.
Foreningens formål er at samle pensionister og efterlønsmodtagere om aktiviteter af oplysende, kulturel og social art.  Som medlemmer kan optages alle der er på efterløn eller modtager stats- eller socialpension, samt ægtefæller/samlevere.
Kontakt til foreningens webmaster
Kontakt til foreningens formand