Himmelsk sang i Vester Nebel

Der var en euforisk stemning i skolens gymnastiksal hele lørdagen, da gospel sangerinden, Lydiah Njoroge, stod i spidsen af en workshop og en efterfølgende koncert i Vester Nebel kirke.

 

45 sangglade deltagere fra nær og fjern mødte op, for at deltage i workshoppen lørdag formiddag kl. 10.

Workshoppen var arrangeret af sognepræst, Kirsten Kruchov Sønderby i samarbejde med menighedsrådet.


Der var en fantastisk stemning under hele workshoppen. Der var plads til grin og sjove bemærkninger, til trods for, at der blev arbejdet seriøst og målrettet.


- Lydiah havde en fantastisk udstråling, og en meget professionel tilgang til tingene. Hun var meget inspirerende, fortæller en begejstret workshop deltager, Mette Andersen. – Selv om vi sang, næsten uafbrudt fra kl. 10 til 15.30, så fløj dagen bare af sted, fortæller hun.


Efter workshoppen rykkede sangerne til Vester Nebel kirke, hvor der var arrangeret en gudstjeneste kombineret med en optrædende af workshop-deltagerne.


Der var ganske mange tilhørere i kirken, og det varede ikke længe før alle klappede i takt til pianistens musik og korets sang.


Der er billeder fra workshoppen i Fotogalleriet og så er der et Slideshow (klik her), hvor du kan få musikken at høre. God fornøjelse.


Lydiah Njoroge laver en række workshops i det syd – og sønderjyske i denne tid. Til efteråret skal hun lave en koncert i Musikhuset Esbjerg. Deltagerne ved lørdagens arrangement i Vester Nebel blev inviteret til at deltage i fire workshops i efteråret, samt at optræde ved koncerten, der afholdes til november.

Øvrige nyheder

Foreningens navn er V.Nebel Sogns Pensionist- og Efterlønsforening. Foreningen har hjemsted i Esbjerg Kommune.
Foreningens formål er at samle pensionister og efterlønsmodtagere om aktiviteter af oplysende, kulturel og social art.  Som medlemmer kan optages alle der er på efterløn eller modtager stats- eller socialpension, samt ægtefæller/samlevere.
Kontakt til foreningens webmaster
Kontakt til foreningens formand