Sognerejse til de baltiske lande

Bryndum og Vester Nebel menigheder inviteres med på en fantastisk rejse til de baltiske lande fra den 23. til den 30. august. Vi rejser med Riis Rejser.

 
Tag med på denne pragtfulde rundrejse i Estland, Letland og Litauen, en flyrejse, arrangeret af sognepræst Kirsten Kruchov Sønderby, i samarbejde med Riis Rejser.

Rejsen indeholder et imponerende udflugtsprogram, fyldt med kulturelle oplevelser. Det er en rejse som giver et fantastisk indtryk af livet i de baltiske lande, som de senere år har oplevet store omvæltninger.

Det er en rejse, hvor der er tid til at opleve storbyerne Tallinn, Riga og Vilnius, byer med en utrolig smuk og velbevaret bykerne. Vi møder den lokale landbefolkning på deres bosted, i en prægtig natur ved skov og sø, og hører om deportationer af den civile befolkning.

Vi vil opleve den fantastisk interessante kultur og historie som landene har at byde på, ikke mindst på baggrund af årene under sovjetstyret, og de efterfølgende 21 år med frihed og selvstændighed.

Vi bor på prægtige 4-stjernede centralt beliggende hoteller.

Vil du opleve noget ud over det sædvanlige, skal du vælge denne rejse.


Læs folderen med flere detaljer om turen, Klik her for at hente folderen som printklar pdf-fil.

Øvrige nyheder

Foreningens navn er V.Nebel Sogns Pensionist- og Efterlønsforening. Foreningen har hjemsted i Esbjerg Kommune.
Foreningens formål er at samle pensionister og efterlønsmodtagere om aktiviteter af oplysende, kulturel og social art.  Som medlemmer kan optages alle der er på efterløn eller modtager stats- eller socialpension, samt ægtefæller/samlevere.
Kontakt til foreningens webmaster
Kontakt til foreningens formand