Juleaften blev der i Vester Nebel kirke samlet en julegave ind til projekt "Marias børn" i Rumænien. Julegaven beløb sig til 813 kr, som er sendt til Rumænien. Her vil Ena og Kjeld Lykke Olesen hjælpe med at omsætte pengegaven til nogle naturalier og livsfornødenheder, som familien har brug for. Læs også beretningen fra Rumænien, som Ena og Kjeld har skrevet herunder. Der skal lyde en tak til alle der har bidraget til denne julegave - og på den måde er med til at støtte en konkret familie, der er i en nødsituation.

Kære venner i Vester Nebel.

Vi ønsker jer alle sammen et rigtig godt nytår.
Vi kan se på hjemmesiden, at I har mange aktiviteter i gang i den lille landsby.

Vi vil gerne sende jer en lille hilsen her fra os i Rumænien. Da I jo har samlet penge ind til at hjælpe omkring familien med Maria i fængslet og hendes børn, synes vi også lige, I skal høre lidt om, hvordan det går.

Lige før vi rejste hjem på juleferie, var vi på besøg i fængslet hos Maria, hvor vi havde hendes to drenge med. Det var os meget magtpåliggende at nå det, så de kunne have den glæde at se hinanden før højtiden, og det lykkedes da heldigvis også.

Det er meget tydeligt for mig at se, at den store dreng især ikke har det så godt. De er begge glade for at se moderen og glæder sig over at sidde sammen og snakke sammen. Men den store dreng trives ikke. Hans øjne taler et tydeligt sprog. Det er svært for os på nuværende tidspunkt at gøre noget ved det, udover at vi prøver at følge dem lidt og hjælpe og mildne omstændighederne lidt.

Mens jeg, Ena, var inde i fængslet med børnene, ordnede Kjeld andre ærinder i byen der. Men da han var tilbage og ventede på os udenfor, kom en katolsk søster med en flok børn, som skulle på besøg i fængslet og lave et krybbespil for fangerne. Dejligt at se, at der er nogen, der gør lidt for at mildne den hårde tid for fangerne i fængslet. Et rumænsk fængsel er bestemt ikke et sjovt sted at være.

Efter besøget kørte vi tilbage til familien, hvor drengene bor, og vi havde købt ind til en pakke med lidt forskellige små ting som julegave til børnene der. Ikke kun til Marias drenge, men også til de andre fire. Desuden fik familien en tøjpakke med lidt brugt tøj, som nogle venner fra Grindsted havde givet til os til uddeling.

Det var dejligt at se børnenes glæde over at få en julegave. Mens vi havde siddet og ventet på at komme ind i fængslet, havde drengene netop sagt, at de ikke fik søde sager derhjemme til jul, fordi der ikke var penge til det. Så det var godt, at vi havde lagt lidt chokolade i pakkerne.

Der er tale om, at drengene ikke bliver hos familien, som de ellers er hos. Jeg har talt med en socialarbejder fra den kommune, hvor Maria boede, før drabet skete. De har givet mig indtryk af, at børnene sikkert vil blive flyttet derfra.

Jeg ved ikke, om jeg skal synes, det er godt eller skidt. Der er lovlig lidt plads hos den familie, og jeg tror, de er lidt hårde ved drengene. Men hvordan der er på et børnehjem, ved vi heller ikke. Men som sagt, vil vi så vidt muligt fortsat følge drengene og bringe dem på besøg hos moderen, også selvom de skulle blive flyttet.

Endnu en gang tak for jeres gave, som også var med til at gøre det muligt at gøre julebesøget og købe ind til julegaverne. Som jeg vist tidligere har nævnt er det en tur på ca. 200 km at køre ud efter drengene, bringe dem på besøg hos Maria og tilbage igen til familien, inden vi selv kører hjem til Onesti.

Flere af jer har spurgt, om I skulle samle tøj ind til os. Vi er meget glade for, at I stadig tænker på os og vores arbejde. Vi ser helt sikkert et behov for at give tøj til fattige familier, men lige nu har vi ikke nogen mulighed for at få det herned. Vi håber stadig på, at der ved venners hjælp i Esbjerg på et tidspunkt vil blive tale om en lidt større transport herned, hvor der skal pakkes nogle familiepakker til uddeling.

Det vil være den letteste måde for os at organisere en uddeling. Men så kræver det rigtig mange pakker, så vi kan give til en hel landsby. Ellers bliver der megen ballade og misundelse. Det skulle i så fald være til landsbyen Bîlca, hvortil vi har den tætteste tilknytning.

Hvis / når det bliver aktuelt med en sådan transport, vil vi sætte jer i forbindelse med vennerne i Esbjerg, så I måske i fællesskab kan lave sådanne pakker. Men selvfølgelig er det også et økonomisk spørgsmål om at få betalt lastbilen herned.

Vores erhvervsarbejde er inde i en svær periode lige nu, så vi er meget usikre på fremtiden. Men vi håber og tror på, at der stadig er en opgave for os hernede, og at der ved Guds hjælp vil findes en løsning.

Vi ønsker jeg alle alt godt for det nye år. Følg os evt. på www.lykkeromania.dk